Spring til indhold

Meget lettere registrering – og gevinster i hverdagen

Ændringer kan skabe udfordringer og forbedringer. Hos virksomheden Velas I/S blev en del af hverdagen for mange af de ansatte ændret, da de fra november 2020 blev introduceret til den digitale verden ift registrering af kørsel.

‘I begyndelsen var tilbagemeldingerne fra medarbejderne blandede. At skulle bruge ny teknik kan give udfordringer for nogle. Samtidig var der også medarbejdere, der fra start var ovenud lykkelige for de nye muligheder.’ siger Kirstine, som er lønansvarlig hos Velas I/S.

‘Vi har medarbejdere, der manuelt registrerer i systemet. De er glade for, at det automatisk regner kørte kilometer ud for dem. Og dem, der bruger appen, er glade for, at den gør hele arbejdet for dem.’

‘Det er meget lettere at registrere i det nye system fra Carlog. Den største gevinst ligger i at gå fra den analoge og manuelle registrering til den digitale registrering.’ Hos Velas I/S har de taget implementeringen af den digitale kørebog over nogle måneder. ‘Jeg vil sige, at indkøringsperioden hos os er ovre. Nu, hvor vi er på den anden side af opstart, er folk mere og mere glade for skiftet til digital registrering med kørebogen. Alle nye medarbejdere kommer automatisk på løsningen, så alle kører samme system.’ fortæller Kirstine.

For lederne hos Velas har det også betydet en lettere arbejdsgang, siger lønansvarlig Kirstine. ‘Lederne synes, det er lettere, da alle nødvendige oplysninger er der automatisk i systemet. De skal nu kun tjekke i forhold til interne politikker for kørsel. Det er min fornemmelse, at vores ledelse har sparet tid ift den digitale registrering.’

Kirstine sidder med lønafregning ift Velas’ ansatte. ‘Jeg selv sparer tid ved ikke at skulle bede om godkendelse manuelt. Det er blevet sjovere at lave afregning ift kørsel. Fra at være rent tastearbejde skal jeg nu kun kontrollere tallene. Det har sparet mig en del tid.’

En del af det, som Carlog-systemet giver mulighed for, er at trække forskelligt data og statistikker ud. Kirstine ser en del fordele ved dette: ‘Det er et overskueligt system at tilgå. Jeg trækker data ud for eksempel i forbindelse med årsafslutning for at se, om de registrerede kørte kilometer og lønudbetaling stemmer overens. Jeg kommer også til at bruge det til at lægge budgetter i forhold til kørselsudgifter i fremtiden.’

Velas I/S har valgt at lave en integration mellem Carlog-systemet og programmet Lessor, som de bruger til lønafregning. ‘Det fungerer super godt’ fortæller Kirstine, lønansvarlig hos Velas I/S. ‘Kombineret med Navision giver det et rigtig godt indblik’

Dialogen og samarbejdet mellem Velas og Carlog har været brugbart og udviklende:

‘Samarbejdet med Carlog har været og er rigtig godt. Der er god modtagelse af forslag til nye funktionaliteter og ændringer. Det er fedt at få indflydelse på nye ting. Jeg kan se, at de ting, jeg foreslår, bliver taget seriøst, og nogle bliver til virkelighed i systemet og appen.’

Kirstine, Lønansvarlig, VELAS I/S

0
0
Din kurv
Din kurv er tomRetur til webshoppen
Beregn forsendelse
Du kan måske også lide disse produkter