Spring til indhold

Få dine kørselsdata automatisk over i lønnen med integration til DataLøn

DataLøn er et af Danmarks mest brugte lønsystemer og hjælper hver dag over 60.000 virksomheder med at få styr på lønnen. Når du integrerer Carlog System med DataLøn, får du en enkel og effektiv løsning, hvor kørselsregistrering og lønkørsel hænger sømløst sammen.


Det er nemt at komme i gang – og endnu nemmere at bruge i hverdagen. Du registrerer og afregner kørsel som normalt i Carlog, og dine kørselsdata overføres automatisk til DataLøn. Du slipper for dobbeltarbejde og manuelle indtastninger – og ved næste lønkørsel ligger dataene klar til udbetaling.

Sådan kommer du i gang:

Har du allerede en aftale hos Carlog System?

Så er du kun få trin fra at forbinde Carlog med din DataLøn-aftale.

Følg guiden her – det er hurtigt og ligetil.

For at aktivere integrationen skal Carlog bruge jeres firmakode (også kaldet en refresh token) fra DataLøn. Den finder du nemt ved at følge disse trin:

1: Log ind i DataLøn

2: Gå til Opsætning og vælg Integration til andre systemer

3: Find Carlog System i oversigten over tilgængelige integrationer

4: Klik på Tilmeld ud fra Carlog System

5: Kopiér koden i det grønne felt – dette er din firmakode.

Send koden til os ved Carlog System, så sørger vi for at sætte integrationen op for jer.

Når forbindelsen er på plads, kan du begynde at tilknytte dine Carlog-brugere til medarbejderprofiler i DataLøn – så bliver kørselsdata automatisk sendt til lønsystemet.

Er du ny hos Carlog?

Er du ny kunde hos Carlog kan du ringe på tlf. 31 97 40 64, for at opsætte en ny aftale. Du kan derudover også prøve Carlog System gratis i en begrænset periode. Tryk “Ja tak” under Få en gratis firmakonto, og kom godt i gang.

Tilknyt nemt dine medarbejdere

Når integrationen er sat op, skal du tilknytte dine Carlog-brugere til de relevante medarbejderprofiler i DataLøn. Det tager kun ét øjeblik pr. medarbejder – og så kører det automatisk fremover.

Sådan gør du:

1: Start med at logge ind i Carlog System og vælge menupunktet Brugere

2: Find den bruger, du vil tilknytte, og klik på DataLøn-knappen i højre side:

3: Et nyt vindue åbner, hvor du ser en liste over dine medarbejdere i DataLøn. Har du flere medarbejdere med samme navn? Så kig på det interne medarbejder-ID – det hjælper dig med at vælge den rigtige.

4: Klik på Tilknyt, og så er forbindelsen oprettet

Gentag for de resterende brugere – og så er du i gang. Fremover bliver kørselsdata automatisk knyttet til de rigtige medarbejdere i lønsystemet.

Automatisk dataoverførsel fra Carlog System til DataLøn

Når opsætningen er færdig, bliver kørselsdata automatisk overført fra Carlog System til DataLøn, hver gang der foretages en kørselsafregning. Du slipper for at overføre data manuelt og minimerer derfor risikoen for fejl.

Vi bruger DataLøns almindelige løntyper for både skattefri og skattepligtig kørsel, så du er sikret korrekt håndtering.

Du administrerer selv dine kørselssatser i DataLøn, og du kan altid se en oversigt over de data, der er sendt, under AfregningDataLøn i Carlog System.

Får du brug for support, står både vi og DataLøn klar til at hjælpe dig videre.

0
0
Din kurv
Din kurv er tomRetur til webshoppen
Beregn forsendelse