Om DataLøn
DataLøn er Danmarks største leverandør af lønløsninger, og med DataLøn kan du koble kørselsregistrering og løn direkte sammen ved at integrere med Carlog. Det er endda ret enkelt at komme i gang. Når integrationen er sat op, skal I bare registrere og afregne kørsel i Carlog - så overføres det automatisk til DataLøn, hvor I ved hver lønkørsel kan trække kørselsdata ind.
Se mere om integration med DataLøn lige her
Opret integration med Dataløn i Carlog
Følg guiden her for at forbinde jeres Carlog-konto med jeres eksisterende DataLøn-aftale. Guiden forudsætter, at I allerede har oprettet en Carlog-aftale. Er dette ikke tilfældet, kan denne oprettes ved at kontakte Carlog System på 3197 4064.
Gratis oprettelse af prøveperiode
Er I ikke allerede Carlog-kunde, er det også muligt at prøve Carlog gratis i en kort periode, før I beslutter jer for DataLøn-integration med vores løsning. Tryk Ja tak under ”Få en gratis firmakonto” her til højre.
Sådan tilknytter du Carlog til jeres DataLøn-aftale
Først og fremmest skal vi i Carlog have jeres firmanøgle til integration i DataLøn. Nøglen kaldes også en såkaldt ”refresh token”, og du finder den ved at logge ind i DataLøn og trykke på ”Integration til andre systemer” under menupunktet Opsætning.
Herunder får du en liste over de løsninger, der kan integreres med igennem DataLøn, og nede i denne liste finder du Carlog System.
Tryk på knappen Tilmeld, hvorefter du ser følgende side:
Kopiér koden fra det grønne felt og send den til Carlog, hvorefter vi vil sætte integrationen op.
Når integrationen mellem DataLøn og Carlog System er sat op, kan du fortsætte med at tilknytte de enkelte Carlog-brugere til de tilsvarende medarbejderprofiler i DataLøn. Se mere nedenfor.
Sådan tilknytter du en Carlog-bruger til en medarbejder i DataLøn
Når du skal tilknytte de enkelte brugere i Carlog med medarbejderprofilerne i DataLøn, skal du ved hver enkelt bruger vælge en DataLøn-profil ud fra en liste.
Start med at logge ind i Carlog og vælge menupunktet Brugere:
Her ser du listen over alle Carlog-brugere. Ud for den enkelte bruger kigger du blandt knapperne i højre side, hvor du trykker på DataLøn-knappen:
I vinduet, der åbnes, vælger du den korrekte medarbejder fra DataLøn. Er der to navne, der er ens i listen, kan du kende forskel på deres interne medarbejder-ID, som er vist i parentes efter navnet.
Til sidst trykker du på Tilknyt, hvorefter tilknytningen er oprettet, og du kan fortsætte til næste medarbejder.
Automatisk dataoverførsel fra Carlog til DataLøn
Når ovenstående opsætning er færdiggjort, vil kørselsdata fremover automatisk blive overført til DataLøn. Dataene overføres dog ikke løbende. De overføres, hver gang der foretages en kørselsafregning i Carlog. Carlog anvender som standard DataLøn's alm. løntyper for skattefri og skattepligtig kørselsgodtgørelse. Selve kørselssatserne administreres dog i jeres DataLøn-løsning, så disse behøver I ikke at indstille manuelt i Carlog.
Ønsker du at se en oversigt over de datapakker, der er sendt afsted fra Carlog til DataLøn, kan du gå ind under menupunktet Afregning, hvor du finder undermenuen DataLøn.
Skulle der opstå problemer efter en overførsel af kørselsdata til DataLøn, kan du referere til DataLøn ID’et ud for den pågældende overførsel.